DYRETS STEMME

– ET HELT UNIKT KURSUSKONCEPT​ 

Der findes et væld af individuelle uddannelser inden for dyreadfærd, dyretræning, dyremassage, dyrehealing og dyretelepati – men ingen andre steder får du det hele i en pakke. Her bliver du uddannet i Reiki l og Reiki ll, uddannet dyretelepatør, få grundlæggende viden om anatomi hos heste, katte og hunde, samt få nogle grundlæggende principper omkring massage og træning af dyr til afhjælpning af fysiske som mentale udfordringer.​
En stor del af uddannelsen er praktisk træning på levende dyr – under modulerne, og således får du fuld støtte til din læring, mens vi som undervisere er fysisk til stede.​

Dette koncept hjælper dig til at se dit dyr – hele vejen rundt.

Vi glæder os til at tage jer med på jeres livs rejse.

De bedste hilsner

Lene Nielsen Fysiurgisk Hestemassør, 

Ann-Katrine Høgsholt Reiki Mester, The Reiki Alliance, 

Karina Moll Exam. Dyretelepatør


 



Healing

Du bliver indviet i den oprindelige Reiki som er videregivet fra Sensai til mester tilbage fra slutningen af 1800-tallet af Mikao Usui.  

Udover at blive indviet i Reiki l og ll lærer du også at heale dit dyr. 



Anatomi og Massage

Hvad er massage til dyr og hvorfor kan der være brug for det?​ Du lærer principperne bag: ”Se – føl – lyt”. Du lærer at læse dyrets fysiske signaler/adfærd​, at føle dig frem, og at lytte efter uregelmæssigheder.


Dyretelepati

Vi kender det alle - følelsen af, at vort dyr forsøger at fortælle os noget. Her lærer du at tale med dit dyr, og du får konkrete redskaber til at arbejde med dit og andres dyr fremover.

Hvad indeholder uddannelsen:

5.-6.-7. November 2021: Reiki l:

En blid og effektiv healingsmetode som giver dig mere energi og giver energi til kroppens selvhelbredende processer. Du får 4 indvielser, lærer at heale både dig selv og andre.


27.-28. November 2021: Telepati: 

Du lærer hvad dyretelepati er, og de grundlæggende principper for såvel telepati som dyreadfærd. Vi åbner telepatien og træner på dyrene på kursusstedet.

På 2. dagen gennemgår vi spørgeteknikker og præcis kommunikation, og vi træner videre på dyrene på gården. Sidst på dagen træner vi billedtelepati og hvordan man viderebringer telepatien bedst muligt.

15. Januar 2022: Telepati og Anatomi:

Vi gennemgår samspil mellem dyr og nære relationer (dyr som mennesker), adfærdsproblemer samt fysiske problemer. Du får grundlægggende indblik i anatomien, og hvordan det hele hænger sammen på kryds og tværs. Vi gennemgår, hvorfor denne viden er så vigtig, og du får nogle konkrete værktøjer til justeringer og reprogrammering. 


16. Januar​ 2022: Dyrehealing & Massage

På dette modul lærer du de grundlæggende principper for massage og healing af dyr. Vi kommer ind på, hvad massagen gør, hvornår må den bruges - og hvornår skal den ikke bruges. Du lærer massageteknikker og øvelser til smidiggørelse af dit dyr. 

Derudover lærer du at heale gennem chakra, og fra hjertet gennem blid berøring. Du lærer også at rense aura, og vi gennemgår sjælerejser og sansesystemet på dyrene.

5.- 6. Februar 2022: Reiki ll:

Du er nu klar til at blive indviet i Reiki ll. Her får du yderligere en indvielse og bliver introduceret til de symboler der bruges på Reiki II. Du lærer psykisk healing, situationshealing og fjernhealing, ligesom du lærer at lave hus-rensning.

12. marts 2022​: Telepati:

Som en naturlig forlængelse af Reiki ll gennemgår vi nu energifelter og aura. Vi træner kontakt med afdøde dyr, og I laver platforms-telepatier. 

Eksamen: 13. marts ​2022


Alt det praktiske:

Uddannelsen foregår lidt uden for Holbæk, og i prisen er inkluderet kaffe, te, frugt, frokost, eftermiddagskage.

Prisen for hele uddannelsen, inkl. certificeringer er kr. 19.500,- inkl. moms
Beløbet betales ved tilmeldingHar du brug for at dele betalingen op i rater, så kontakt os, og aftal nærmere.

Kontakt os for yderligere information eller tilmelding:





UNDERVISERNE BAG "DYRETS STEMME"

Ann-Katrine Høgsholt

 Som Reikimester i The Reiki Alliance er mit ønske at give Reiki videre i den oprindelige form som det er blevet videregivet fra Mikao Usui i begyndelsen af 1900-tallet.Jeg har altid haft en nær relation til dyr, helt tilbage i min tidligste barndom kan jeg huske at dyr har betydet meget for mig og gør det stadig, så da jeg besluttede af jeg skulle være Reikimester så var dyrene også det første jeg tænkte på. Jeg ville gerne sørge for at dyrene såvel som menneskene skulle have glæde af den universelle livsenergi. Også i mit arbejde som dyrlægeeksamineret Kranio Sakralterapeut til hunde, arbejder jeg med Reiki så også der får dyrene glæde af energien.

Lene Nielsen

Uddannet hestemassør og har et ønske om at sætte hesten i fokus og bl.a. lære hesteejere at se, føle og lytte til deres hest i hverdagen.

Karina Moll

Indehaver af Soul-Movement,Uddannet telepatør hos Ditte Young, og mere end 20 års erfaring i at coache og undervise.